Regjeringen Zahle II

Regjeringen Zahle II var Danmarks regjering 21. juni 1913–29. mars 1920, utgått fra Radikale Venstre (R).[1] I 1916 tok den opp en kontrollminister fra hvert av de øvrige tre partiene; Socialdemokratiet (S), Venstre (V) og Det Konservative Folkeparti (KF).[2]

Under Regjeringen Zahle II ble det vedtatt endringer i Danmarks Riges Grundlov 5. juni 1915 som blant annet medførte stemmerett for kvinner og tjenestefolk.[2]

Regjeringen fikk en brå avslutning da Christian X avsatte den mot Folketingets vilje og dermed innledet Påskekrisen.[3]

Ministre

  • Konseilspræsident (fra 21. april 1918 statsminister[note 1][1]) og Justisminister: Carl Theodor Zahle (R)
  • Utenriksminister:
ad interim: Edvard Brandes (R) til 24. juni 1913, deretter
Erik Scavenius (R)
  • Finansminister: Edvard Brandes (R)
  • Forsvarsminister: Peter Rochegune Munch (R)
  • Minister for Kirke- og Undervisningsvesenet:
Søren Keiser-Nielsen (R), Kultusminister til 28. april 1916, deretter Undervisningsminister
Kirkeminister: Thorvald Povlsen (R) (fra 28. april 1916)
  • Innenriksminister: Ove Rode (R)
  • Minister for offentlige arbeider (Trafikkminister) : Jens Hassing-Jørgensen (R)
  • Landbruksminister: Kristjan Pedersen (R)
  • Minister for Handel og Sjøfart (fra 1. april 1914 Handelsminister):
ad interim: Jens Hassing-Jørgensen (R) til 28. april 1916, deretter
Christopher F. Hage (R)
  • Minister uten Portefølje:
Christopher F. Hage (R) fra 20. mars til 28. april 1916
Jens Christian Christensen (V) (Kontrollminister) fra 30. september 1916 til 16. januar 1918
Christian Michael Rottbøll (KF) (Kontrollminister) fra 30. september 1916 til 16. januar 1918,
Thorvald Stauning (S) (Kontrollminister) fra 30. september 1916 (Fra 18. november 1918 overdratt ledelsen av innenriksministeriets avdeling for sosiale saker vedrørende arbeiderforhold)
Hans Peter Hanssen (u.p.) fra 24. juni 1919 (Fra 30. juni 1919 overdratt ivaretakelsen av anliggender vedrørende innlemmelsen av «de sønderjyske landsdele»)
  • Sosialminister: Thorvald Stauning (S), 18. november 1918
  • Minister for Island:[note 2][1]
Hannes Hafstein til 21. juli 1914, deretter
Sigurður Eggerz til 4. mai 1915, deretter
Einar Arnórsson til 4. januar 1917

Noter

  1. ^ Ved grunnlovsendringen ble det bestemt å endre tittelen på lederen av regjeringen fra konsejlspræsident til statsminister.
  2. ^ Fra 4. januar 1917 til 30. november 1918 tre ministre.

Referanser

  1. ^ a b c «Regeringen Zahle II» (dansk). Statsministeriet. Besøkt 20. april 2020. 
  2. ^ a b «Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1915» (dansk). Danmarkshistorien / Aarhus Universitet. Besøkt 20. april 2020. 
  3. ^ Lange, Ole. «Påskekrisen 1920» (dansk). Den Store Danske, Gyldendal. Besøkt 20. april 2020. 

Eksterne lenker

  • Regeringer 1901-1953 – Danmarkshistorien.dk Arkivert 12. oktober 2009 hos Wayback Machine.
  • v
  • d
  • r
Regjeringen Deuntzer (1901-05) · Regjeringen J.C. Christensen I (1905–08) · Regjeringen J.C. Christensen II (1908) · Regjeringen Neergaard I (1908–09) · Regjeringen Holstein-Ledreborg (1909) · Regjeringen Zahle I (1909–10) · Regjeringen Klaus Berntsen (1910–13) · Regjeringen Zahle II (1913–20) · Regjeringen Otto Liebe (1920) · Regjeringen M.P. Friis (1920) · Regjeringen Neergaard II (1920–22) · Regjeringen Neergaard III (1922–24) · Regjeringen Thorvald Stauning I (1924–26) · Regjeringen Madsen-Mygdal (1926–29) · Regjeringen Thorvald Stauning II (1929–35) · Regjeringen Thorvald Stauning III (1935–39) · Regjeringen Thorvald Stauning IV (1939–40 ) · Regjeringen Thorvald Stauning V (1940) · Regjeringen Thorvald Stauning VI (1940–42) · Regjeringen Vilhelm Buhl I (1942) · Regjeringen Scavenius (1942–43) · Departementsjefstyret (29. august 1943–5. mai 1945)
Danmarks flagg
Autoritetsdata